Ubehagsblænding fra elektrisk lys
Ubehagsblænding opstår via lyskilder eller lysarmaturer, der har en luminans, som er højere end den, øjet er tilpasset til. Blændingen kan opstå med det samme, men nogle gange mærkes den først efter længere tids påvirkning.
Graden af ubehagsblænding afhænger af luminansen og størrelsen af blændingskilden, den baggrundsluminans, mod hvilken blændingskilden betragtes, samt blændingskildens placering i forhold til synsretningen. Armaturets luminans, de udvendige mål, lav baggrundsluminans og kort afstand til synsretningen er alle faktorer, der øger graden af ubehagsblænding.
I belysningsplanlægningen bør armaturets luminans derfor altid sættes i forhold til baggrundsluminansen. Jo kortere afstand den lysende flade har til øjet i synsretningen, desto større er risikoen for generende blænding.
I åbne armaturer, især armaturer til kompakte og intense lyskilder med stor lysstrøm, opstår blændingen som regel fra selve lyskilden eller det spejlbillede, der dannes, når den rammer blanke reflektorer eller materialer. En måde at reducere ubehagsblænding på er at anvende matte reflektorer og armaturer med store flader.
Ubehagsblændingen kan også reduceres ved at øge lysheden på rummets vægge og loft. Dette kan opnås på flere forskellige måder:
- Armaturerne kan udstyres med en vis mængde oplys.
- Armaturerne kan monteres tættere på rummets vægge.
- Væggene kan belyses separat eller gøres lysere ved at vælge højere refleksionsfaktorer på vægfladerne.
Hvis væggene bliver alt for lyse i forhold til synsobjektet, kan der opstå tilpasningsproblemer. Rumfladernes lyshed skal derfor tilpasses til synsforudsætningerne og begrænses i henhold til de anvisninger, der fremgår af afsnittet Luminansfordeling og luminansbegrænsninger.